Halløj der...
Jeg har netop skiftet skærmkant på min nyerhvervede TDT'er, og tog lige en stribe billeder med telefonen imens.
Tænkte at der måske var en enkelt eller to af jer der kunne synes at det var interessant at se.

 

Bemærk fremgangsmåden for isvejsning !

Først hæftes op hele vejen over.
Dernæst punktsvejses halvt oven i ophæftningen.
Derefter svejses halvt oven i den foregående svejsning.
Og så ligeledes halvt oven i den også.
Osv.

Og til sidst har man en tæt svejsning, hele vejen indover skærmkanten, med mindst mulig varmeudvikling.
For meget varme er IKKE din ven = sprældemand.
Der køles derfor med blæsepistolen undervejs.

Jeg har som i kan se på et par af billederne, valgt at lægge tin i.
Det at lægge tin i er desværre efterhånden en af fagets tabte dyder, men nu fik i da lige muligheden for at se det blive praktiseret.
INTET slår tin i holdbarhed og styrke.

Totalt tidsforbrug i højt tempo = 10 timer

 

Flot arbejde Guldsmed! Grundighed betaler sig altid
Tin er nemlig det ultimative efter en sammenføjning.

Godt at se billeder fra "operationen" Du må lige følge op, så snart der sker mere med den sjældne bil

 

Hej Guldsmed

Rigtig flot arbejde du har lavet der !

Det er en fornøjelse at se billedserien, og særdeles lærerigt !

Hilsen CABRIO

 

Hej Guldsmed rigtig interasant billedserie over et rigtigt flot stykke arbejde, du kannemt få en tjans.

 

Takker.

Det varmer.

Der har jo et par gange været forespørgsler på fremgangsmåden ved rustrep.
Men det er jo meget nemmere at vise, end at fortælle.
Nu ved jeg godt at en skærmkant langt fra den optimale begynderopgave, men måske man alligevel kan bruge dele af det.

Den opmærksomme kigger har sikkert bemærket at jeg har modstandspunktsvejset skærmkanten det "forkerte" sted.
Nemlig på den smalle lodrette flade - og det er selvfølgelig helt bevidst.
Årsagen er den, at den oprindelige vandrette samling helt nede ved hjulet, sådan rent rustteknisk faktisk er en dårlig løsning. (styrkemessigt er en anden sag)
Nuvel... Havde kanten på den indvendige hjulkasse stadig været intakt, havde den selvfølgelig fået lov at være, men jeg mener faktisk at det er en anstændig løsning at skære den vandrette kant væk, hvis den er dårlig.
(Jeg taler her kun om den på hjulkassen, og ikke om den på skærmkanten)

Jeg GAD simpelthen ikke bruge krudt på at genskabe en samling, jeg dybest set mener er til mere skade end gavn.

I dette tilfælde var hjulkassen ud for det meste af knæstykket ydermere væk et godt stykke ind - men DET blev selvfølgelig behørigt genskabt. (minus den føromtalte vandrette flade)

NB "den vandrette flade" er aller nederst hvis skærmkanten skæres midt igennem så man ser selve profilen.
Fladen er jo af åbenlyse årsager kun vandret øverst i buen.

Jeg ved godt at det blev lidt en knudret forklaring, så sig lige til hvis det overhovedet ikke gav mening.

 

Flot arbejde
Det må være en fornøjelse og være maler efter det...
Det med tin hvordan og hvorledes har du evt nogen links til hvor det kan købes

 

Vi køber forbrugsmaterialer hos wurth, som desværre ikke sælger til private.
Men mon ikke en velassorteret reservedelsforretning kan bestille det hjem.

For at kunne lægge tin i skal man bruge lidt forskellige ting.

1. Flussmiddel
2. Gasbrænder - bedst at arb. med, men pas på... giver meget varme.
3. Panzerfil - super effektiv, men maleren hader den.
4. Tin ske i træ. - opbevares i olie.
5. Tin. - Der ligger en lille stump over tin skeen. oprindelig længde er ca. 35 cm.
6. Elektrisk varmepistol - Kan kun liiige nøjagtigt blive varm nok til opgaven, derfor mere velegnet til denne type opgave end gasbrænderen.

7. Kaffe, tålmodighed og omhyggelig afrensning.

Før man kan starte skal området være børstet helt rent.
Man kan ikke lægge tin i på.: maling, møg, fedstof, galvaniserering rust og lign.
Underlaget skal være iorden.

Så smøres flussmidlet på og varmes op med varmepistolen.
Man kan se på flusmidlet hvornår det er varmt nok, hvorefter man tørrer af med en klud.
Nu ser overfladen helt blank ud - nærmest som forkromning.
Nu kan man så starte med at lægge tinnet på, men tinnet hæfter kun hvis temperaturen på både tinstang og bilen er iorden.
Er pladen for kold hæfter det overhovedet ikke.
Er pladen for varm render tinnet af som smør på en varm teflonpande.
Er tinstangen for kold kan man selvfølgelig slet ikke smelte den.
Er den for varm drypper tinnet på gulvet før man får sat det af på pladen.

Så det er lidt en ballancegang at finde den rette bearbejdnings temperatur.
Arbejdsområdet er ikke rasende stort.
Men øvelse gør mester.
Tricket er altid at holde tinstangen nær varmezonen. (men ikke FOR nær)

 

den får da lige hvad den har fortjent den bil der

Flot arbejde!

 

Sorry - Det var jeg ikke klar over.
Jeg ved godt at der er en butik vistnok i Tåstrup.
Men faktisk troede jeg også at den var forbeholdt erhverv.
Så lærte jeg også lidt i dag.

 

Hej Guldsmed. Rigtig flot udført arbejde, med tin og det hele som det laves det på gamle engelske sportvogne. Men hvad med den indvendige side af reparationen? Hvis det er i selv vangen, den fremstår jo rå og uslebet med diverse svejseoxider, der straks går igang med den trælse korrosion? Man kan vel ikke andet end sprøjte med rustbeskyttelse?
Derfra videre til det næste 1000$ spørgsmål. Såfremt bilens vanger er sprøjtet indvendigt med rustbeskyttelse, hvordan undgår man at det antænder under svejsning? Er man nødt til at skære hullet tilpas stort til at man kan fjerne rustbeskyttelsen indvendigt omkring svejsezonen?

 

Hej Heureka.

Reperationen er ikke så langt inde at vangerne er berørt.
Snittet i bagskærmen er lagt så man kan komme til svejsningen på hele den bagerste halvdel ude fra bagagerummet.
Der hvor jeg har kunnet komme til har jeg lige gnedet svejsningen ren med en slibesvamp, hvorefter den har fået grundfarve.
Hele svejsningen/skærmkant er derefter rigeligt sovset ind i klar dinitrol med en lang slange med spredespids.

Hvis svejsningen blot er behørigt konserveret med hulrumsbeskyttelse forhindrer man effektivt ilten i at komme til.
Holdbarheden burde således være iorden uden yderligere forarbejdning.

Hvis man har behov for at svejse på en vange eller lign. med hulrumsbeskyttelse i, så er det bare med at være klar med en luftpistol.
Man skærer normalt ikke op for at fjerne hulrumsbeskyttelsen.
Man finder en gummiprop eller lign. og stopper luftpistolen op i nærheden af der hvor man skal svejse.
Mellem hver svejsning fyrer man så bare lige pistolen af, for at slukke evt. ild.