Mercedes Træf NordFyn 6.-7. September 2024   Information - Tilmeldte biler

Se billeder & video og snik snak fra afholdte arrangementer og træf. Klik her

  1. Denne side bruger cookies. Ved af fortsætte med at bruge dette websted, accepterer du vores brug af cookies. Learn More.

Tuning eller ombygning af motor - Regler og Love

Emne i 'Tuning, ombytning af motor og specialmodeller' startet af BRABUS, 7 November 2008.

  1. BRABUS

    BRABUS Well-Known Member

    Joined:
    30 Juni 2007
    Indlæg:
    9,440
    Likes Received:
    33
    Trophy Points:
    48
    Location:
    Sjælland
    Ratings:
    +36 / 0
    Min bil::
    W124 BRABUS 3.6-24
    Km:
    188
    Årgang:
    1991
    Bil nr. 2:
    VW Lupo 1.2 3L
    Bil nr. 2 Km:
    150
    Bil nr. 2 Årgang:
    2005
    Jeg har set indtil flere der spøger til turbo konvertering af deres w124er eller motor ilægning af større eller bare en anden motor osv.

    Her er lidt om det man må og ikke må og hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre:

    1. MÅ MAN TUNE?

    Må man tune og ændre motoren i sin bil?

    Ja, det må man i princippet godt, men det kræver syn og godkendelse hos en synsvirksomhed, hvor der kontrolleres tre ting, som man skal kunne dokumentere ved synet. Omfanget af disse tre ting er afhængig af bilens alder. Jo nyere bil, jo sværere - og i nogle tilfælde kan det faktisk ikke lade sig gøre. De tre ting er:

    - Bilens tekniske egnethed for den større effekt
    - Bilens luftforurening
    - Bilens støjniveau

    2. TEKNISK EGNETHED

    Det første punkt, som skal kontrolleres, er, om bilen er teknisk egnet for den større effekt, altså om bremserne er tilstrækkeligt dimensioneret, om hjulophænget er beregnet til den større effekt, og om bilen køremæssigt er stabil ved den større topfart, som nu kan opnås.

    Effektforøgelser på op til 20% kan med hensyn til teknisk egnethed umiddelbart godkendes ved syn uden nogen dokumentation (andet end en måling af effekten, se pkt. 5). Bemærk, at denne 20%-regel IKKE må forveksles med en tilsvarende SKAT-regel om 20% (se pkt. 8 ).

    Hvis der ønskes godkendt større effektforøgelse end 20%, kræves dokumentation for bilens tekniske egnethed herfor. Dokumentationen kan bestå af én af følgende tre ting:

    a) En erklæring fra bilfabrikanten (eller den officielle importør af bilmærket) om bilens egnethed for effektforøgelsen (og eventuel beskrivelse af nødvendige ændringer på bilen i den forbindelse).
    b) En TÜV-godkendelse i henhold til Merkblatt 751.
    c) Dokumentation for, at bilen er teknisk identisk med en anden variant, der har højere effekt.

    Vedr. a):
    Det kan i praksis være et brev fra bilimportøren eller en kopi af en oversigt over, hvilke motoreffekter, der tillades af bilfabrikanten. Det er dog yderst sjældent, at man kan få bilfabrikanterne til at sige ok for effektforøgelser - især for nyere biler (og aldrig for japanske biler). For biler fra før ca. 1990 kan man i nogle tilfælde få hjælp fra bilimportøren, når det drejer sig om f.eks. Ford, Opel, Volvo eller VW.

    Vedr. b):
    Hvis man køber et færdigt tuningssæt i Tyskland, kan man ofte få hjælp i form af en medfølgende TÜV-godkendelse. For, at TÜV-godkendelsen kan bruges ved syn i Danmark, skal det fremgå, at den er udført i henhold til Merkblatt 751 (hvori alle de nødvendige afprøvninger er beskrevet i afhængighed af effektforøgelsen).

    Man kan også selv henvende sig til TÜV i Tyskland og få udført afprøvningerne på sin egen bil (hvis man har lavet sin egen tuning), men det er så dyrt, at det i praksis ikke kan lade sig gøre for én bil. Det er nødt til at være et tuningsfirma, som kan fordele omkostningerne på et større antal "tuningskit" af den afprøvede type.

    Vedr. c):
    Sammenligning med en anden variant af bilmodellen er i praksis det, som oftest kan lade sig gøre. Men det er jo kun et princip, som kan anvendes, hvis man ikke tuner på den største variant af en bil!

    Et eksempel kunne være en BMW 320i E36 med 150 hk, som man tuner på. Her findes en 325i med samme teknik (bremser m.v.) og 192 hk. Du kan så tune på din 320i op til 192 hk, ja endda til 192 hk + 20%, altså 230,4 hk.

    Ved synet skal du medbringe tilstrækkelig dokumentation til, at synsvirksomheden bliver overbevist om, at der ikke er nogen betydende tekniske forskelle på undervognen (inkl. bremser) på en 320i og en 325i. Det kan enten være i form af et brev, som er skrevet af bilens officielle importør, eller i form af relevante kopier af reservedelsoversigten (fx mikrofilmen) for de to varianter. Den sidstnævnte metode forudsætter, at du forinden aftaler dette med synsvirksomheden, hvor bilen skal synes.

    Du skal i øvrigt være opmærksom på, at hvis bilen eftermonteres med kompressor med wastegate eller med turbolader, vil det i alle tilfælde anses for at have givet en effektforøgelse over 20%. Det nytter ikke ved syn at komme med en afprøvning, der viser en effektforøgelse på f.eks. 19%. Synsvirksomhederne er simpelthen instrueret om, at de ikke skal tro på sådan en afprøvning, da det er usandsynligt, at nogle vil ofre trykladning på en bil og så stiller sig tilfreds med mindre end 20% effektforøgelse i den forbindelse. Dertil er det så nemt at ændre ladetrykket (kræver i mange tilfælde kun, at man hiver slangen af til wastegate-aktuatoren, hvilket tager et sekund!), at myndighederne har besluttet, at SÅ meget til grin vil man trods alt ikke være.

    Men det betyder dog også, at det KAN lade sig gøre - hvad angår effekten - at få godkendt en kompressor-montering med en effektforøgelse på højst 20%, hvor ladetrykket IKKE er baseret på en wastegate, men kun på størrelsen af remhjulene. I disse tilfælde er der dog stadig for de fleste biler krav om afprøvning af luftforurening, se pkt. 3 herunder.

    3. LUFTFORURENING

    Det næste punkt, hvor der skal foreligge noget dokumentation (uanset om man tuner 5% eller 100%), er angående luftforurening.

    For biler, der er registreret før 1. april 1984, skal der dog ikke foreligge nogen dokumentation om luftforurening. Her er det tilstrækkeligt, at bilen ved synet kan klare CO-kravene i tomgang. CO må være 5,5%, dog 7% for biler fra før 1971.

    For biler nyere end 1. april 1984 skal der foreligge en afprøvningsrapport, der dokumenterer, at bilen opfylder de luftforureningsregler, der er gældende for den pågældende årgang. Kravene bliver skrappere og skrappere, jo nyere bilen er:

    - Frem til 1. oktober 1990 (dog kun til 1. oktober 1989 for biler over 2000 ccm) skal bilen opfylde ECE 15-03.
    - Fra 1. oktober 1990 (dog allerede fra 1. oktober 1989 for biler over 2000 ccm) skal bilen opfylde Euro 1-normen.
    - Fra 1. januar 1997 skal bilen opfylde Euro 2-normen.
    - Fra 1. januar 2001 skal bilen opfylde Euro 3-normen.
    - Fra 1. januar 2006 skal bilen opfylde Euro 4-normen.

    Når man skal dokumentere disse Euro-normer, er det ikke bare noget med en tomgangsmåling. Det handler om en omfattende afprøvning på et rullefelt med belastning svarende til bilens vægt og luftmodstand. Der er ikke nogle steder her i Danmark, hvor de har det nødvendige udstyr til denne afprøvning, så man må til et anerkendt prøvningslaboratorium i Tyskland eller Sverige for at få foretaget afprøvningen. Afprøvningen er ikke billig. Regn med mindst 10.000 kr. pr. afprøvning. Og hvis bilen ikke "består", må du jo hjem og ændre igen og så lave et nyt forsøg.

    Der er en særlig undtagelse for biler fra før 1. oktober 1990 (1. oktober 1989 for biler over 2000 ccm), og den går på, at hvis bilen originalt har 3-vejs katalysator med lambdaføler (frivilligt for det var ikke krav på det tidspunkt), må man tune på motoren, hvis man bibeholder det originale udstødningssystem og motorstyring til lambdastyringen. For disse biler mellem 1984 og 2000 kræves altså ikke særlig luftforureningsafprøvning, men motoren må dog ved kontrol i tomgang kun give CO på 0,5%, og ved forhøjet tomgang (2.500 o/m) højst 0,3% CO , ligesom Lambda-tallet skal være 1 +- 0,03.

    Det simpleste er, hvis man bygger bilen (motoren) om, så den bliver identisk med en anden seriefremstillet variant, altså i praksis lægger motoren i fra en større variant, hvor motoren er indenfor den samme "Euro-normperiode". Her skal du blot overbevise synsvirksomheden om, at motoren nu svarer til den anden godkendte variant af bilen. Det kunne f.eks. være, at du i en BMW 320i E36 har lagt motoren i fra en 325i E36 (fra samme Euro-normperiode), så bilen kommer til at svare til en anden, allerede godkendt variant af E36-modellen. Det nytter altså ikke at lægge en 325i-motor i fra en ældre Euro-normperiode, og - mærkelig nok - heller ikke en motor fra en nyere 325i (f.eks. en E46). Det sidstnævnte overvejer man dog p.t. i Færdselsstyrelsen. Måske bliver det noget med, at det altid er ok, hvis den ny motor blot er "mindst én Euro-norm bedre" end den, der gælder for bilen, hvori motoren skal monteres.

    For biler registreret første gang i 1997 eller senere skal der yderligere fremlægges dokumentation for brændstofforbrug, fordi den grønne ejerafgift er fastsat efter dette. Oftest indeholder afprøvningen i henhold til den aktuelle Euro-norm også afprøvning af forbrug, men hvis brændstofforbrugsresultatet ikke er der, vil der ved synet blive udregnet et "fiktivt" forbrug på baggrund af bilens egenvægt. Det beregnede forbrug er næsten altid dårligere end det, som man ville få, hvis forbruget er afprøvet (Skatteministeriet vil være sikker på ikke at blive "snydt"!).

    Særligt for chiptuning af dieselbiler: For sådanne biler er der nogle særlige krav om måling af røg under belastning. Disse bevirker, at man i praksis ikke kan få godkendt ret meget chiptuning. Alle systemer, der er baseret på en "piggy-bag" (udvendigt "snydemodul), kan ikke godkendes, da der aldrig er set den nødvendige måling af røg under belastning for sådanne systemer. Læs evt. mere om chiptuning på www.fstyr.dk.

    4. STØJ

    Ved effektforøgelse under 20% gælder de generelle bestemmelser om, at bilens støjniveau (standstøj) ikke må overstige det ved 1. registrering målte niveau med 3 dB (A).

    Hvis der - for biler nyere end 1. oktober 1982 - sker over 20% effektforøgelse, skal der fremlægges dokumentation for støj i form af fornyet kørselsmåling og ny standstøjsmåling. Disse målinger kan foretages af f.eks. Teknologisk Institut.

    Der er tale om en kørselsmåling, hvor bilen kører i 2. gear med 50 km/t hen forbi en mikrofon opstillet i vejsiden. 10 m før, man når mikrofonen, skal man give fuld gas og køre forbi linien, hvor mikrofonen er opstillet, og det højeste støjniveau måles. Målingen gentages i den modsatte retning, så den ikke er afhængig af, om udstødningen eventuelt kun går ud i venstre side. Grænseværdien for dette støjniveau er afhængigt af datoen for bilens 1. registrering. Jo nyere bil, jo lavere tilladt støjniveau.

    Samtidig laves en standstøjsmåling (typisk ved 4.500 o/m og målt 0,5 m fra udstødningen), som så bruges som reference-måling ved senere syn af bilen.

    For biler fra før 1. oktober 1982, der får en effektforøgelse på over 20%, er der alene krav til støjen ved en standstøjsmåling, som kan foretages ved syn. Støjgrænsen er 82 dB(A).

    5. DOKUMENTATION FOR EFFEKTEN

    En afprøvning fra et anerkendt prøvningslaboratorium vil altid kunne anvendes som dokumentation for forøget effekt. Desuden vil en måling fra et værksted, der er i besiddelse af en effektprøvestand (rullefelt), kunne anvendes som dokumentation, hvis synsvirksomheden skønner, at der ikke er manipuleret med motoren eller udskriften (her tænkes f.eks. på målinger, der viser en effektforøgelse på ikke over 20%, og hvor det skønnes af synsvirksomheden, at forøgelsen må være større).

    6. BILEN SKAL SYNES OG GODKENDES MED ÆNDRINGERNE

    Når der er foretaget konstruktive ændringer, skal bilen altid fremstilles til syn, og du skal oplyse om ændringerne ved synet og fremlægge den nødvendige dokumentation, jf. ovenfor. Når ændringerne godkendes, påfører synsvirksomheden en beskrivelse af de godkendte ændringer på bagsiden af anmeldelsesblanketten.

    Efter, at du har været til synet, skal du tage til SKAT med din gamle registreringsattest og anmeldelsesblanketten. Du får nu udleveret en midlertidig registreringsattest, og efter en uges tid dukker din rigtige registreringsattest op med posten. På den ny registreringsattest vil det nu fremgå, at der er foretaget "Konstruktive ændringer". Du vil dog ikke på registreringsattesten kunne se, hvilke ændringer, der er udført. Det står kun på bagsiden af den grønne anmeldelsesblanket, som du jo nu har afleveret. Men det betyder, at politiet og synsvirksomheden i påkommende tilfælde kan spørge SKAT, hvad der stod på anmeldelsesblanketten. For at gøre det lidt lettere for politi eller synsvirksomhed kan du tage en kopi af blanketten og lægge i handskerummet. Politi eller synsvirksomhed vil så oftest acceptere at få denne kopi at se.

    Husk, at bilen IKKE er godkendt med en motortuning, blot fordi du slap igennem det periodiske syn uden, at de opdagede, at motoren var tunet. Hvis du ikke har fået godkendt ændringerne som beskrevet ovenfor, kan du få problemer ved næste syn, eller når du bliver standset af politiet ude på vejen.

    7. BILEN ER GODKENDT I ET ANDET LAND

    Det er en udbredt misforståelse - så udbredt, at nogle synsvirksomheder også tror på det! - at hvis man importerer en udenlandsk bil, som er tunet og godkendt i udlandet, så skal den også accepteres i Danmark. Sådan er reglerne IKKE!

    Hvis du importerer en tunet bil fra udlandet, skal du dokumentere ændringerne på samme måde som, hvis ændringerne var foretaget på en dansk bil. De forenklede regler om import af brugte biler fra et EU-land vedrører kun biler, der er masseproducerede, og som ikke er ændret i forhold til fabrikkens originale udførelse.

    8. SKAL DER BETALES AFGIFT IGEN?

    Hos SKAT har man nogle regler om afgiftsbetaling.

    Grundlæggende er det sådan, at hvis man tuner på den originale motor (eller på en motor, der er helt magen til), så kan man gøre dette ubegrænset UDEN, at der skal betales ny afgift. Tuning betyder imidlertid "modificering" og "tilføjelse". Man må altså gerne tilføje f.eks. en turbo eller en kompressor.

    Hvis man udskifter den originale motor til en anderledes motor, og effektforøgelsen i den forbindelse overskrider 20% (der regnes i forhold til den originale motors effekt i hk - ikke ccm eller Nm), skal der betales fornyet afgift. Tilsvarende gælder, hvis man udskifter de væsentligste ting på motoren (topstykke og krumtap), og motoreffekten i den forbindelse (inkl. eventuelt andre ændringer) øges med mere end 20%.

    Uanset motoreffekten i forbindelse med udskriftning til en anderledes motor er under 20%, kan det alligevel udløse krav om betaling af fornyet afgift, hvis man samtidig har lavet en række andre ændringer (f.eks. anden gearkasse og andre bremser). Du er selv ansvarlig for at få spurgt SKAT om det lovlige ved en sådan kombination af ændringer.

    Når man overskrider grænsen for tuning/udskiftning af motor, vil SKAT sige, at bilen har "mistet sin identitet", og så skal man betale fornyet afgift. Og det er ikke bare en afgift i forhold til hvor meget bilen er blevet mere værd ved ombygningen. Man skal nemlig betale afgift af HELE bilen igen. Der skal betales afgift efter helt samme princip, som når man importerer en brugt bil. Hvis bilen - i den aktuelle stand og med den aktuelle tuning - anses for at have en given handelsværdi (når den holder til salg hos en bilforhandler), skal man betale en afgift på ca. 63% af denne værdi.

    Hvis SKAT vurderer, at bilen i den aktuelle stand vil kunne sælges af en forhandler fo 100.000 kr., vil der altså skulle betales ca. 63.000 kr. i afgift. Og det er helt ligegyldig, hvad der i forvejen er betalt af afgift, og altså om bilen i forvejen var en variant med en lille eller lidt større motor.

    Spørgsmål om afgifter i forbindelse med udskiftning af motor og tuning m.v. skal i øvrigt rettes til et af SKAT's fire skattecentre (Høje Taastrup, Odense, Århus og Aalborg). På SKAT's hjemmeside kan du også finde eksempler på afgørelser af, hvornår der skal betales fornyet afgift (www.tinyurl.com/22buvb).

    9. HVORDAN MAN SLIPPER BILLIGERE I AFGIFT

    Som nævnt ovenfor skal man betale afgift i forhold til HELE bilens aktuelle værdi værdi, når bilen efter SKAT's opfattelse har "mistet sin identitet". Du kan imidlertid komme delvist ud over dette problem og nøjes med at betale afgift i forhold til den FORØGELSE i værdi, som bilen har fået, da du ændrede den (minus et lille fradrag). Du skal blot finde en stråmand i udlandet, der vil købe din bil (og sælge den tilbage til dig igen efter ændringen af bilen).

    Når du sælger og eksporterer din bil til udlandet, kan du få den tilbageværende afgift retur (minus et gebyr på 15%). Lad os forestille os, at din bil er 80.000 kr. værd (i forhandlerpris), inden du begynder at udføre ændringerne, så sælger og eksporterer du den til en udlænding. Bilen skal besigtiges af SKAT, og du skal medbringe bevis for, at den er solgt til en udlænding (hør nærmere om fremgangsmåden hos SKAT). Din bil bliver vurderet til 80.000 kr., og afgiften heraf vil være ca. 63%, altså 50.400 kr. Herfra trækkes 15%, og du får så udbetalt 42.840 kr.

    Efter, at du har lavet ændringerne, importerer du bilen igen, og så skal du betale afgift af en brugt importeret bil. Bilen vil nu - efter syn og toldsyn - blive vurderet, og den bliver måske nu vurderet til 100.000 kr. Heraf skal du betale ca. 63.000 kr. i afgift, inden bilen igen kan registreres på danske nummerplader.

    Det er nøjagtigt de samme 63.000 kr., som du skulle have betalt, hvis du blot var taget direkte til SKAT og fortalt, at du havde ændret din bil, så den havde "mistet sin identitet".

    I stedet for en udgift til SKAT på 63.000 kr. har du altså haft en udgift på ca. 63.000 kr. minus ca. 42.840 kr. = ca. 20.160 kr. (plus besværet med salg og køb), og så er det måske til at leve med som "prisen" for at få gjort sin ombygning lovlig.

    10. RISIKERER MAN AT FORSIKRINGEN IKKE DÆKKER?

    Der går hårrejsende historier om, at bilforsikringen aldrig dækker, hvis man har tunet sin bil "ulovligt" (ikke fået synet og godkendt ændringen) og kommer ud for et uheld. Dette er imidlertid ofte ikke tilfældet. Forsikringsselskabet skal nemlig kunne påvise, at årsagen - eller en medvirkende årsag - til dit uheld har været den ikke godkendte ombygning, og at ombygningen med hensyn til TEKNISK EGNETHED ikke ville kunne godkendes.

    Hvis du ikke overholder din vigepligt eller lignende, og der sker et uheld i den forbindelse, kan forsikringsselskabet naturligvis ikke nægte at betale med henvisning til den ikke godkendte ombygning af bilen.

    Hvis du derimod ryger af vejen i et ene-uheld, kan man godt forestille sig,
    at forsikringen vil prøve at nægte at betale. Du kan risikere at skulle hive forsikringsselskabet i retten for at få udbetalt din erstatning, og i den forbindelse vil du skulle overbevise dommeren om, at din ombygning ikke har nogen betydning for uheldet, eller at ombygningen i hvert fald med hensyn til TEKNISK EGNETHED ville kunne godkendes ved et syn (om den også ville kunne godkendes med hensyn til den oftest større hurdle vedrørende bevis for luftforurening er i denne forbindelse uinteressant).

    Forsikringsdækningen falder altså ikke umiddelbart væk, hvis du har lavet en ikke-godkendt ombygning/tuning, men der er en vis risiko.

    Situationen er imidlertid bedre i Danmark end i mange andre lande. I f.eks. England og Tyskland, kan forsikringen nægte at betale i ethvert tilfælde, hvis du ikke har fået godkendt ændringerne og underrettet dem om dette.

    I det hele taget kan man selvfølgelig ikke forvente at få erstatning for værdien af de ændrede ting på bilen, som man ikke har oplyst forsikringsselskabet om (f.eks. i tilfælde af tyveri). Derfor er der en anden god grund til, at man bør få synet og godkendt ændringerne på sin bil.



    Jeg håber dette kan hjælpe nogle af jer der går og tænker på om det er muligt at montere en anden større motor eller bygge turbo på og om der så skal betales afgift osv.

    Mvh.
    BRABUS
     
  2. Bergmann

    Bergmann New Member

    Joined:
    8 Marts 2007
    Indlæg:
    25
    Likes Received:
    0
    Trophy Points:
    0
    Ratings:
    +0 / 0
    Min bil::
    300E24
    Km:
    0
    Årgang:
    1990
    Bil nr. 2 Km:
    0
    Fint indlæg! men kan ikke lide du bruger BMW som eksempler!!! hehe selv om det er de fleste jalla bmw'er der er ombygget. :D
     
  3. 124036-009

    124036-009 Guest

    Ratings:
    +0 / 0
    Hvad er din kilde?
     
  4. BRABUS

    BRABUS Well-Known Member

    Joined:
    30 Juni 2007
    Indlæg:
    9,440
    Likes Received:
    33
    Trophy Points:
    48
    Location:
    Sjælland
    Ratings:
    +36 / 0
    Min bil::
    W124 BRABUS 3.6-24
    Km:
    188
    Årgang:
    1991
    Bil nr. 2:
    VW Lupo 1.2 3L
    Bil nr. 2 Km:
    150
    Bil nr. 2 Årgang:
    2005
    Kilde:

    Artikkel Fra Vmax bladet, Det danske Top tuner blad :)
     
  5. storm4710

    storm4710 Member

    Joined:
    7 April 2009
    Indlæg:
    73
    Likes Received:
    0
    Trophy Points:
    8
    Location:
    nordsjælland
    Ratings:
    +0 / 0
    Min bil::
    300TD Turbo
    Km:
    638000
    Årgang:
    86
    Bil nr. 2:
    320 CDI sedan w210
    Bil nr. 2 Km:
    0
    Bil nr. 2 Årgang:
    2001
    rent faktisk kan Mercedes Benz Danmark udstede en godkendelses blanket om teknisk egnethed for bilen :D

    feks rules
    Du har
    1 stk W124 300 D fra 87 med 109 HK og 185 NM :)
    får en Godkendelses blanket fra mercedes om at bilen er "teknisk egnet" med en
    Standart 300D Turbo motor(147 HK og 273 NM)
    ligger 300D Turbo motoren(husk standdart ikke hårdt pumpet)
    får den hk afprøvet på et rullefelt(må yde maks 175 Hk, 20% regel)
    kør til syn med
    Godkendelses Blanketen og en kopi af udmålingen fra rullefeltet,
    da mercedes har lavet en godkendelses blanket på at resten af bilen er Teknisk egnet til den motor
    bliver den godkendt uden extra afgift
    selv med en effect forøgelse på 35% (dog maks 20% oveni de 147HK)
    (+20%= 176 HK) :gr8:

    hilsen
    Storm4710
    Sloth

    og Brabus
    Vmax har langt fra altid ret,
    ofte bliver tingene blæst lidt mere op end godt er :coolguy:
     
  6. BRABUS

    BRABUS Well-Known Member

    Joined:
    30 Juni 2007
    Indlæg:
    9,440
    Likes Received:
    33
    Trophy Points:
    48
    Location:
    Sjælland
    Ratings:
    +36 / 0
    Min bil::
    W124 BRABUS 3.6-24
    Km:
    188
    Årgang:
    1991
    Bil nr. 2:
    VW Lupo 1.2 3L
    Bil nr. 2 Km:
    150
    Bil nr. 2 Årgang:
    2005
    Ok, jeg har blot lagt indlæget ind fordi så mange herinde har haft på tale at smide en motor i fra den ene og den anden model større motor osv.
    Men hvis du rent teknisk laver din bil om til en "anden" model eks. en std. 300D til en 300DT så skifter du identitet på bilen til en anden model og dermed skal man normalt betale afgift på den nye model din bil er blevet til, ja faktisk skal du betale hele den oprindelige afgift for en 300DT og ikke kun forskællen, det er langt fra syns mandens fejl der bestemmer hvad du må og ikke må snare et tegn på hvad der kan lade sig gøre og ikke kan, nogen aner jeg slet ikke hvordan reglerne skal følges og jeg har set flere eksempler på biler med vilde turbo ombygninger der bare er godkendt hen over bordet med konstruktive ændringer noteret og så et stempel og ud af klappen totalt ulovligt og uden dokumentation for at der er hold i godkendelsen fra nogen instanser over hoved.

    Men klart alle laver fejl, men derfor synes jeg nu den artikkel har meget godt greb om hvordan det skal "gøres" for at det er lovligt i følge reglerne, hvad der så ellers kan lade sig gøre "out there" det hander ikke altid om at det så er sket lovligt og efter reglerne og det kommer 10 fold tilbage den dag man kommer til at køre lille lise over og bilen bliver inspiceret nærmere.
    Så det jeg altid sikre mig er at jeg har alle instansers ord sort på hvidt for at det jeg har fortaget er 114% i følge reglerne så jeg til hver en tid kan komme og sige jeg handlede i god tro eller efter lovoverholdernes anmodninger.

    Jeg ved ikke helt hvor det er du mener Vmax har uret, men hvis du har mercedes ord for at bilen er teknisk egnet til den tuning du vil fortage er det helt sikkert et af de dokumenter som man skal have og som i den grad er gode at have.
    Min far prøvede det samme for en del år tilbage da han havde fået lagt en 350V8er ned i hans 280SE (W116) og her ville mercedes ikke engang snakke om at udlevere et sådan dokument, nej ikke engang sige hvad der skulle til eller noget, det kunne ikke lade sig gøre at få sådan et dokument fik han at vide, det ville de aldrig sæte deres underskrift på, eftersom de så hæfter for evt. ting der så ikke ville kunne bære tuningen selvom selv samme bil findes med selv samme motor og endog i en større udgave 450SE og 450SE 6.3 så det er ikke altid "bare" lige, det kommer nok an på hvem man snakker med og hvor henne og sådan er det hele vejen igennem systemet, man får lov at betale for de sagkyndiges uvidenhed på dette område, enten i form af afslag hvor det er ok eller også i vente tid og bøvl fordi de ikke aner noget som helst om det eller fordi de har den sædvanelige forud indbefattede fordoms betonet holdning med at tuning det er noget værre noget som kun bøller laver og det skal bare stoppes og det er bare altid ulovligt uanset om der så bare er tale om at fjerne gulvtæppet under speederen.

    Derfor var det super at have et dokument eller en artikkel om hvordan man bære sig ad og hvad der skal til.
    Der findes jo utallige rygter og historier og uvidenhed omkring det område så det er helt vildt, men mest af alt så favoriseres det hele af de forud indbefattet før omtalte holdninger der snart simre i en hver synshal eller instans som burde kunne eller skal vi sige er de eneste der kan og må gøre disse tiltag mulige.

    Det er en ond verden man lever i nogle gange :mrgreen:
     
  7. storm4710

    storm4710 Member

    Joined:
    7 April 2009
    Indlæg:
    73
    Likes Received:
    0
    Trophy Points:
    8
    Location:
    nordsjælland
    Ratings:
    +0 / 0
    Min bil::
    300TD Turbo
    Km:
    638000
    Årgang:
    86
    Bil nr. 2:
    320 CDI sedan w210
    Bil nr. 2 Km:
    0
    Bil nr. 2 Årgang:
    2001
    kan kun give dig ret og
    har heller ikke sagt at Vmax har lavet ged i den,
    men de er desværre nogle gange lidt for hurtige på aftrækkeren

    Men tilbage til emnet
    min Store-bror
    havde en 300D (uden Turbo) som der blev gjort det som jeg skriver med den
    den kørte rigtig godt,
    det er nu cirka 2,5 år siden det blev lavet på den
    synd han endte med at sælge den

    det er skrevet til at hjælpe vores venner her på sitet
    du har også gjort et godt arbejde med reglerne
    og tak for det gode oplæg med hjemmesider til tjek af bilen
     

Del denne side