Automobil


Automobil (fra græsk auto, selv og latin mobile bevæge) - altså kan bevæge sig af sig selv, men blev på dansk erstattet af det mere mundrette ord bil efter en enquete i dagbladet Politiken i 1902.

Et automobil (eller en bil) er et selvkørende, motoriseret køretøj opfundet i slutningen af det 19. århundrede.

Der findes ingen præcise optegnelser over hvornår den første automobil kørte af egen kraft, men patentet (DRP 37435) der blev registreret 29. januar 1886 anses for at være verdens første automobil. Patentindehaveren var Carl Benz (1844-1929), og opfindelsen "Motorwagen Modell 1" et trehjulet køretøj med en encylindret vandkølet benzinmotor på 958 cm³ der ydede 0,75 hestekræfter ved 400 o/min.

Det første køretøj der gik i serieproduktion var Modell 3. Og det var netop i en Modell 3 at Carl Benz' hustru Bertha, med sønnerne Eugen og Richard, uden sin mands viden, foretog den berømte køretur på ca. 80 km fra hjemmet i Mannheim til Pforzheim for at bevise, at når en kvinde kunne køre et automobil, så kunne det jo ikke være så farligt som samtiden ellers mente.

Denne køretur er efter al sandsynlighed den første længere afstand der er tilbagelagt i en automobil. Verdens første bilist var således en kvinde - der havde lånt sin mands bil uden at spørge om lov.



2-kreds bremsesystem

2-kreds bremsesystem blev opfundet af William Herodes Pfamsteiger (1898-1981) Systemet blev opfundet i 1936, men blev først sat i produktion i 1946 og blev først set på Mercedes-Benz bilerne.

ABS.

Anti Blokerings-bremse System er et sikkerhedssystem, der forhindrer, at bilens hjul blokerer under kraftig opbremsning. Chaufføren kan bevare kontrollen over bilen og desuden forkortes bremselængden.


AKSEL.

En aksel er en maskindel, for det meste en stang, der roterer om sin egen akse og derved overfører kraft til andre maskindele.

Akslens rotation skabes typisk af en motor eller tilføres fra et tandhjul eller en remskive. Et tandhjul eller en remskive er normalt også den enhed der viderefører energien fra akslen. Et kardankryds eller et knokkelled bruges også mellem to aksler der skal kunne vippe individuelt, eksempelvis på en kardanaksel.

Udtrykket aksel bruges også om den stang der forbinder to hjul på hver sin side af et køretøj, uanset om den drejer rundt eller sidder fast.


DIFFERENTIALGEAR

Et Differentialgear er en udvekslingsmekanisme som overfører én aksels bevægelse til to andre aksler. På denne måde kan de bevæge sig med forskellige hastigheder, for eksempel på en bil.

Hvem der opfandt differentialgearet er gået tabt i historiens mørke, men i 1827 blev i hvert fald et moderne differentialgear patenteret af urmageren Onésiphore Pecqueur (1792-1852).

 

Dieselmotor

De to mest anvendte principper for stempelmotorer er hhv. Ottomotor og Dieselmotor, begge opkaldt efter deres opfindere.

I en dieselmotor, som er en varmekraftmaskine, indsprøjtes brændstof i en komprimeret luftmængde og tændes på grund af luftmængdens temperatur.

En Dieselmotor kan realiseres som enten totaktsmotor eller firetaktsmotor.
Totaktsmotorer
Store totaktsmotorer kombineres som regel med turboladere og opnår derved den højeste termiske virkningsgrad, der kendes for motorer.

De fleste totakts motorer driver enten skibe eller mindre kraftværker.

Siden år 2000 har marinemotorer eksisteret med elektronisk styret indsprøjtning af diesel samt elektronisk styret åbning af ventiler. Det første skib, ved navn Bow Cecil ejet af det norske rederi "Odfjell", blev udstyret med en sådan motor af MAN B&W Diesel A/S.

Firetaktsmotorer
Firetaktsmotorer anvendes idag mange steder i transportindustrien, dels pga. dens høje virkningsgrad, dels pga. dens høje drejningsmoment.

Det var da også momentet der var argumentet da man i 1920'ernes USA begyndte at anvende dieselmotorer i lastbilerne, kort efter fulgte jernbane lokomotiverne, de benytter dog en hydraulisk gearkasse eller elektrisk transmission i modsætning til lastbilernes mekaniske. Dette skyldes at en direkte mekanisk overførsel af kraften ikke er solid nok til de kræfter der bruges i et lokomotiv; drivlinen vil simpelthen blive rykket i stykker. Lokomotiver med elektrisk transmission kaldes dieselelektriske lokomotiver. Dieselelektriske drivliner benyttes iøvrigt også på større dumpers i miner og stenbrud.

De første traktorer med dieselmotor dukkede op i 1930'erne. Og sammen med dem entreprenør-maskinerne (gravemaskiner, bulldozere, osv.).

Den først dieselpersonbil, en Mercedes 270D, kom på markedet i 1937, der skulle dog gå 50 år inden dieselen rigtig fik fat i personbilsmarkedet. Det lykkedes først med turboladeren fra 1980'erne (ofte sammensat med en intercooler), og siden Commonrail indsprøjtningen fra slutningen af 1990'erne.

Dieselmotorer i biler har visse miljømæssige ulemper, der til dels kan afhjælpes vha. partikelfiltre.








DÆK (HJUL)

Et dæk udgør den affjedrende yderste del af et hjul. Dæk er som oftest lavet af en gummiblanding og er i princippet de tre sider af en ballon, hvor fælgen udgør den sidste side. Der findes dog også massive dæk, som ikke indeholder luft.

Dækkets funktion er dels at skabe den korrekte friktion mellem vej og hjul, dels at mindske vibrationer fra ujævnheder i vejbanen.

I de fleste lande er der regler om at der skal være mønster i dæk der benyttes på offentligt tilgængelig vej.

På bildæk står der ofte en masse tal og bogstaver. F.eks. 175/65 R 14 82T. Alle disse er koder, der beskriver dækkets størrelse og egenskaber. I dette tilfælde er 175 dækkets bredde i mm 65 er dækkes højde i procent af bredden R betyder radialdæk 14 er fælges diameter i tommer 82 er belastningsindex, som fortæller hvor meget vægt dækket er lavet til at må bære T er en hastighedskode, der oplyser om, hvilken hastighed dækket maksimalt må køre.

Hvis man skal skifte dæk eller fælg er det vigtigt, at man følger disse koder. Hvis ikke dækket passer både til fælgen og bilen, kan man risikere bøder eller ulykker i trafikken. På nogle af dæk-firmaernes hjemmesider, kan man finde omregningstabeller, der kan hjælpe hvis man skal skifte sine dæk.

Dæktryk

Dæktrykket er det lufttryk der er i et dæk. Generelt kan man sige at jo tyndere dæk, jo højere dæktryk. Dæktrykket for en bil kan ligge omkring 30 psi, mens dæktrykket for en cykel kan ligge noget højere, f.eks. 90 psi.

For biler ved kørsel i sand kan det være en fordel at sænke dæktrykket så dækket får bedre greb. Normalt anbefales at lukke luft ud af ventilen i et halvt til et helt minut.

For at øge dæktrykket i en bil er det nødvendigt med en kompressor. En kompressor kan ofte findes ved tankstationer eller den kan købes. Disse kompressorer har ofte en indbygget trykmåler. Forskellige biler kræver forskelligt dæktryk og der kan desuden være forskel på anbefalet dæktryk mellem for- og baghjul. Det anbefalede dæktryk er sædvanligvis beskrevet i bilens instruktionsbog eller vist på et klistermærke ved førerens dørkarm.

Visse biler har indbygget dæktrykmåler

Til cykler behøves ingen kompressor – en cykelpumpe er nok, og dæktrykket kan løseligt vurderes ved at man trykker på dækket eller sætter sig på cyklen. Dog anbefaler nogen eksperter at man anskaffer en dæktrykmåler da det kan være vanskeligt at bedømme dæktrykket og ukorrekt dæktryk ofte forårsager punktering[2]. Man kan få billige simple dæktryksmålere af plastik, men de siges at være upræcise (man skal også være opmærksom på fatningen: Om den kan anvendes til racerventil og/eller almindelig ventil). Mere præcise er cykelpumper med indbygget dæktryksmåler. Et cykeldæks dæktryk står ofte på siden af dækket.

Dæktrykket kan ændre sig som følge af temperaturændringer.


Enheder for dæktryk
Man skal være opmærksom på at der kan være forskel i enhederne som trykmålerene bruger, e.g., Psi, KG/cm2, KPa (mere korrekt: kPa, dvs. kilopascal), LBS/square'' og bar. Pascal er SI-enheden for tryk. 100 kilopascal er det samme som 1 bar og er cirka 1 atmosfæres tryk. Psi står for "(pound-force) per square inch" og er en engelsk enhed. For at komme fra psi til kilopascal skal man gange med lidt under 7.

Dæktrækket bliver sædvanligvis angivet i forhold til atmosfærisk tryk – ikke i forhold til vakuum.

ESP.

Elektronisk Stabiliseringsprogram, forkortet ESP (fra eng. Electronic Stability Program) er et sikkerhedssystem, der ved hjælp af bremserne kan holde bilen på den kurs, som føreren tilstræber, eller som kan forhindre, at køretøjet vælter. ESP blev introduceret i slutningen af 1990'erne og er endnu ikke standard i alle biler.

I Danmark regnes det som sikkerhedsudstyr, der giver fradrag ved beregning af registreringsafgiften.


FÆLGE.


En fælg er den ydre ringformede del af et hjul til transportformål, blandt andet biler, motorcykler, cykler, traktorer, fly o.a.

Til montering på fælgen kan anvende luftfyldte- eller massive dæk.

Materialer som anvende til fælge kan blandt andet være stål, magnesium og aluminium.

Ved montering af hjul/ fælge på forskellige køretøjer, skal de være lovliggjort og godkendt af relevant myndighed.

Den hyppigste måleenhed for fælge er den tidligere benævnelse tommer.


HJUL.

Et hjul er en genstand, der er lavet til at dreje om en akse. De fleste hjul er runde, men især tandhjul kan i visse sammenhænge laves ovale eller med et eller flere udspring for en periodisk påvirkning af en enhed, der skal bevæge sig. Personer der har set meget svensk tv i starten af 1980'erne vil vide, at Sverige 1 og 2 som pausebillede viste en opstilling af et stort antal ovale tandhjul, der indbyrdes passede sammen.

Hjul bruges til transport, hvor rullebevægelsen fjerner det meste af friktionen mellem byrden og underlaget. I tidligere tider kunne et hjul være en skive af en træstamme, en skive lavet af tilskårne planker eller hvad datidens fantasi ellers kunne præstere. I dag er de fleste transporthjul lavet med et nav, en fælg og et dæk. På visse lette hjul, bl.a. på cykler, er der kun fælg foruden forbundet til navet med eger.

I en motor kan et svinghjul holde rotationen i gang med sin masse.

Hvis et hjul bliver tilpas bredt eller opbygget på en bestemt måde, kaldes det en rulle.

Hjul bruges også i spil, f.eks. lykkehjul, roulette og andre spil, hvor du vædder om eller får gevinst efter hvor hjulet standser.

I Indien var hjulet symbol for verdensherskeren, som satte alt i bevægelse. Hjulet ses stadig i Indiens flag.

En kendt talemåde herhjemme er: "Små hjul kan flytte store ting". Med det menes, at selvom man ikke er den vigtigste deltager, så kan man alligevel yde en præstation. Af og til udtrykkes det klarere at mange "små hjul" i fællesskab flytter "byrden", som det største hjul alene ikke kunne bære.
Historie
Den ældste kendte anvendelse af hjulet anses idag at være som drejeskive ved keramikforarbejdning (cirka 3000 f.Kr.) i området omkring Mesopotamien. Vognhjulet blev opfundet i Kina cirka omkring 2500 f.Kr. Inkaerne og andre vestlige samfund konstruerede hjullignende mekanismer. Man har fundet legetøj, der indeholder hjullignende konstruktioner og disse dateres til ca. år 1500 f.Kr. Selvom hjulet oprinder fra Afrika, så blev det ikke indført i samhandlen omkring Sahara, samt Australien før europæerne begyndte at besejle disse områder.

Bemærk, at de første indikationer på mennesket (Homo sapiens) dateres til omkring 100.000 f.Kr. og at gennem ca. 96.000 år har personer med samme kapacitet som vor egen gået omkring inden opdagelsen af hjulet blev gjort. Der findes dog indikationer på, at menneskerne på den tid levede i små grupper og de havde ingen nytte af at transportere materiel over længere strækninger. Desuden kræver hjulet en hjulaksel sat fast, hvilket er en mere kompleks konstruktion.

Heller ikke den biologiske evolution på makroniveau har udviklet organismer med de energifordelinger hjulet giver, hvis man ser bort fra visse edderkoppearter, som ruller sig sammen til en rund bold og flygter i tilfælde af angreb.

hjulcylinderen.

Man finder hjulcylinderen monteret i en tromlebremse. Selve cylindren er fastgjort til ankerpladen og kan indeholde et eller to stempler, der aktiveres af det hydrauliske bremsesystem. Når bremsepedalen aktiveres, trykker bremsevæsken hjulcylinderens stempel (eller stempler) ud mod bremsebakkerne, som dermed presses mod bremsetromlen.


katalysator

En katalysator er en enhed, der reducerer udslippet af skadelige, forurenende stoffer fra køretøjer med forbrændingsmotorer. Katalysatorer indgår i køretøjets udstødningssystem. I katalysatoren sidder en kemisk katalysator, der indeholder platin og rhodium, som spalter bl.a. NO (kvælstofoxid) til N2 og O2. NO er ellers meget stabil og vil tage lang tid at komme af med. For benzinbiler over 2000 ccm har katalysator været lovpligtige siden 1. oktober 1989, og for øvrige benzinbiler siden 1. oktober 1990. Katalysatoren skal være en såkaldt 3-vejs reguleret, der udover NO (kvælstofoxid) også reducerer indholdet af CO (kulilte) og CH (kulbrinter) i udstødningen.



kofanger.

En kofanger er en del af en bil som er designet til at lade et køretøj ramme et andet og til at modstå den kollision uden at pådrage alvorlig skade til bilens skelet. Mens kofangere oprindeligt blev lavet af solidt stål er de i de seneste år blevet lavet af gummi, plastik eller malet letmetal hvilket gør dem modtagelige for skade fra selv den mindste kontakt. Oftest kan disse biler ikke skubbe, eller skubbes af, andre biler. En hel industri som udvikler forskellige måder at beskytte disse sårbare nye kofangere, er nu opstået.

Morskaben ved at støde en bil ind i en anden har ført til udviklingen af radiobiler i forlystelsesparker. Disse små biler er designet til et eller allerhøjst to mennesker og til konstant at støde ind i hinanden.

kugleleje

Et kugleleje er et leje, hvor et antal kugler ruller mellem en ydre og en indre ring. Derved bliver friktionen mindre end fx. i et glideleje. Kuglerne løber i spor i ringene. Derved kan kuglelejet optage kræfter både i akslens retning og vinkelret på denne.

Kugler og ringe fremstilles sædvanligvis af hårde stållegeringer.

Af betydende lejefabrikanter kan nævnes svenske SKF og de tyske INA og FAG.

 

V-MOTOR

En V-motor er en gængs motortype for stempelmotorer. Stemplene er placeret, så de danner et V, når motoren ses langs krumtapakslen. V-konfigurationen reducerer motorens længde og vægt sammenlignet med en tilsvarende rækkemotor.

Det er sædvanligt for V-motorer at beskrives som V#, hvor # er antallet af cylindere:

V2
V4
V5
V6
V8
V10
V12
V16
V18
V20
V24



Otto-motor

En Otto-motor er en forbrændingsmotor opkaldt efter konstruktøren Nikolaus August Otto (1832-1891).

I modsætning til dieselmotorens gløderør, bliver blandingen af benzin og luft antændt med en gnist fra et tændrør.

En Ottomotor/benzinmotor kan realiseres på 2 måder, enten som totaktsmotor eller firetaktsmotor.

Begge realiseringer benytter Otto-kredsprocessen.

Rækkemotor

Rækkemotor er betegnelsen for en forbrændingsmotor, hvor cylindrene er placeret i en lige linje og i samme niveau.
Cylindrenes nummerering starter i den kraftafgivende ende af motoren.
Rækkemotoren er den hyppigst anvendte motortype i køretøjer.
Kan monteres i forskellige hældninger, bl.a. for at give lav front på køretøjet. Der skelnes også mellem tværstillet og langsstillet motorplacering, hvor der nu mest anvendes tværstillede motorer.


Fordele
enkel opbygning
6-cylinder udgaven er velafbalanceret
relativt billig at bygge

Ulemper
pladskrav, især ved højere cylinderantal
termisk spænding i topstykket, ved højere cylinderantal. Dette giver problemer med toppakningens tæthed, kastning af topstykket.
lang krumtapaksel, ved højere cylinderantal, kan give problemer



stjernemotor

En stjernemotor (kaldes også radialmotor) er en forbrændingsmotor typisk brugt i fly. I en stjernemotor er cylinderne arrangeret i en ring omkring en fælles krumtapaksel, ligesom egerne i et hjul.

En af cylinderne er forbundet med krumtapakslen med en hoved-stempelstang (engelsk: main connecting rod). De øvrige stempelstænger er forbundet i en ring om kanten på krumtapakslen (se animation). Firetakts stjernemotorer har altid et ulige antal cylindere, så tændingen sker kontinuerlig og bidrager til en rolig gang i motoren.

 

omdrejningstæller

En omdrejningstæller eller tachometer er som navnet antyder et måleinstrument, som "tæller" omdrejningerne per tidsenhed, hvilket også kaldes rotationsfrekvensen eller omdrejningsfrekvensen.

En omdrejningstæller benyttes ofte i motoriserede maskiner (fartøjer) og måler motorakslens omdrejninger per tidsenhed. Normalt benytter omdrejningstællere sig af enheden: Omdrejninger per minut. På de fleste omdrejningstællere står der dog "RPM", dette er engelsk for revolutions (el. revs) per minute, som betyder omdrejninger per minut.

Der er flere grunde til at man udstyrer en motoriseret maskine med en omdrejningstæller:

Vise at motoren drejer rundt.
Vise hvornår motoren kører for hurtigt rundt. Dette vises normalt med rødt. Er rotationsfrekvensen for høj, skader det motoren.
Indikere hvornår motoren burde have den bedste energiudnyttelse.
Indikere hvornår motoren burde have det største drejningsmoment. Det benyttes især indenfor motorsport til at få fartøjet til at accelerere hurtigst muligt.
Mange af ovenstående mål kan idag styres elektronisk af motorens microcontroller, men det kan evt. kræve elektronisk styret gearing.


Ret

Rattet er et hjul, der bruges til at styre den retning, en bil skal køre i. Rattet findes også i andre landkøretøjer.


speedometer


Et speedometer er en fartmåler: Udtrykket bruges mest om fartmåleren i køretøjer på land. I flyvemaskiner og skibe virker tilsvarende instrumenter på en lidt anden måde end speedometeret, og omtales her som hhv. fartmåler (eller med et engelsk udtryk: airspeed indicator), og en log.



Mercedes-Benz E-klasse


Mercedes-Benz E-klasse er den mest udbredte taxi i Danmark, og er indtil videre er produceret i 4 modelserier:

Type W124 (1993-1995) (Type w124 blev introduceret først gang i 1985, men blev omdøbt til E-klasse i 1993)
Type W210 (1995-2002)
Type W211 (2002-2007)
Type W212 (200

 

W motor

I nyere tid er VW-Audi begyndt at lave en ny version af V motoren. Konstruktionen kaldes W, da der stémplerne kører i 4 forskellige retninger i stedet for kun 2 i V motoren.
På den måde kan femstilles en meget kompakt motor med adskillige cylindre.
På billedet ses en W-12 fra VW Phaeton, som kun er noget der ligner 3 1/2 cylinder lang!
Om Mercedes kan fide på at bruge den er et godt spørgsmål som kun tiden vil vise...

 

Wankelmotor

En Wankelmotor er en varmekraftmaskine med intern forbrænding, i hvilken stemplet, i forhold til Ottomotoren, er erstattet af en trekantet rotor. Konstrueret 1953 af tyskeren Felix Wankel (født 1902).

Den første bil med Wankelmotor var NSU Spider fra 1964. Motortypen bruges i dag kun i ganske få biler og motorcykler.

Wankelsystemet er kendetegnet ved ikke at være videre slidstærkt, da det er en svær teknologisk udfordring at tætne mellem rotor og motorhus.

Fordelene omfatter en høj ydelse i forhold til vægten samt en næsten vibrationsfri gang.

Bla. bilproducenten Mazda anvender motortypen i nogle af deres mest sportslige biler, blandt andet i bilen med typenavnet RX8.

 

Stirlingmotor

En varmluftmotor med en gas, som undergår en Stirling-kredsproces, kaldes en Stirlingmotor. Stirlingmotoren er en ekstern forbrændingsstempelmotor opfundet i 1816 af Reverend Robert Stirling, en skotsk præst, og ingeniør James Stirling. Opfindernes mål var dengang at skabe et sikrere alternativ til dampmaskiner, hvis kedler ofte eksploderede pga. for højt damptryk og primitive materialer.

 

Boksermotorer


En boksermotor er en forbrændingsmotor hvor cylindrene er arrangeret i to rækker på hver side af en enkel krumtapaksel, så bevægelserne fra alle stemplerne er i samme retning. (Må ikke forveksles med dobbeltvirkende stempelmotor)

Boksermotorer er mere kompakte end de traditionelle rækkemotorer, og har et lavere tyngdepunkt end nogen anden almindelig motortyper. Biler og motorcykler som benytter sig af boksermotorer har derfor også normalt et lavere tyngdepunkt, og dermed bedre stabilitet og kontrol end andre biler. Motorerne er også bredere end de mere udbredte typer. En af ulemperne ved typen er først og fremmest er at den er mere kostbar at bygge, men den ekstra bredde kan også skabe problemer ved montering af motoren i fronten af en bil, da den let kan komme i konflikt med forhjulene.

Folkevognsboblen blev konstrueret med en luftafkølet boksermotor med fire cylindre, og det samme har bl.a. Porsche gjort i flere af fabrikkens modeller; fx Porsche 356 og 912. Chevrolet Corvair var udstyret med en udgave med seks cylindre, noget som ellers var usædvanligt i amerikanske sammenhænge. Porsche 906 og 911 er ligeledes blevet udstyret med sekscylindret motor. I de tidligere modeller af 911 var motoren luftafkølet, mens de nyere er vandafkølede. På disse biler er motoren monteret bagi, hvor den bredde motor ikke kommer i konflikt med forhjulene, valget af motor går dermed ikke ud over bilens svingradius. Frontmonterede, luftafkølede motorer blev tidligere også benyttet af franske Citroën, blandt andet i deres modeller 2CV og GS. BMW benytter sig også af boksermotorer i mange af deres motorcykler.

En af vore dages største producenter af boksermotorer er Subaru, og de benytter denne motortype i alle deres personbiler.

Porsche bruger stadig boksermotoren i de modeller hvor motoren er monteret bagerst, bl.a. i Boxster, Cayman og 911.

De allerfleste småfly har en 4- eller 6-cylindret lufaftkølet boksermotor, gerne produceret af Lycoming eller Teledyne Continental.